Om os

Maskinfabrikken stiftes

I 1946 stiftede Olav Rasmussen maskinfabrikken, Olav Rasmussen Maskinfabrik. Olav havde uddannet sig til ingeniør og blev efter færdiggjort uddannelse tilbudt at købe Helge Egekvist Maskinfabrik i Århus, som på daværende tidspunkt lavede motorreparationer. Olav købte maskinfabrikken med overtagelse d. 2. maj 1946, hvor navnet også blev ændret til Olav Rasmussen Maskinfabrik. 

Fra kurvestyrede drejeautomater til CNC

Efter at have produceret stempelringe i to år i Århus, flyttede Olav maskinfabrikken til Ullerslev, hvor produktionen blev genoptaget i august 1948. Op gennem halvtredserne begyndte maskinfabrikken at bruge kurvestyrede drejeautomater, som var specielt gode til seriefremstillinger. 

Olavs søn Helge overtog maskinfabrikken d. 1. januar efter at have været ansat på maskinfabrikken i to år. Da Helge overtog maskinfabrikken, udvidede maskinfabrikken med CNC-styrede drejebænke og -fræsere. CNC-styringen var med til at effektivisere produktionen og sikre høj præcision og nøjagtighed i emnerne. I 1998 udvidede Olav Rasmussen Maskinfabrik maskinparken med CNC-styret langdrejning. I dag har maskinfabrikken ti langdrejere samt ti konventionelle CNC-styrede maskiner med og uden magasin. 

Maskinfabrikken nu

I 2013 blev Brian medejer med fokus på en gradvis overlevering af maskinfabrikken, og i 2017 overtog han ejerskabet af hele maskinfabrikken. Brian har været ansat i virksomheden siden 1998. Op gennem årene er maskinfabrikken blevet udvidet over flere omgange, og har de seneste tredive år fulgt med den teknologiske udvikling ved at købe nye maskiner og holde sig opdateret i softwaren – vi har eksempelvis lige implementeret SolidCAM. 

 

Den nyeste tilføjelse til maskinparken er et aflademagasin, som gør driften mere effektiv. Herudover har maskinfabrikken investeret i robot på både drejebænk og fræser samt en graveringsmaskine. 

79 års know-how

Siden 1946 har maskinfabrikken været underleverandør, som med stor ekspertise, mange års erfaring og specialisering tilbyder ydelser inden for CNC-drejning og -fræsning, gevindrulning, efterbearbejdning, manuel bearbejdning og kundespecifikke løsninger. Vi er stolte af at være en faglig stærk virksomhed, hvor vi udvikler os i samspil med vores dygtige og kompetente kolleger. Vi er 20 medarbejdere, og maskinparken består af 20 maskiner. I skæringspunktet mellem teknologi og godt håndværk skaber vi kvalitetsemner, som er grundlaget for vores effektive produktion samt de arbejdsgange og det serviceniveau, der har gjort os til en stabil og loyal underleverandør for en bred kundeportefølje – denne omfatter både store dele af dansk industri, men også i stigende grad eksport til europæiske lande samt USA og Østen.

 

I samarbejde med vores kunder sikrer vi, at vi får produceret de ønskede emner, der styrker vores kunders produktion og succes. Vi leverer præcise, pålidelige og konkurrencedygtige emner og løsninger gennem høj kvalitet og faglig ekspertise inden for maskinarbejde. Du skal vælge os, fordi vi er specialister inden for vores fag. Vi er konkurrencedygtige, fordi vi med vores mange maskiner kan producere og forfine emner, så vi kan skabe præcis de emner som ønskes. Vi er reaktionsdygtige, og vi gør altid en målrettet indsats for at få emnerne til vores kunder sendt hurtigst muligt – selvfølgelig uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller håndværk. Vores emner kan ved ønske leveres med certifikat. Vi er FKM-godkendte, og du kan finde kontrolrapporten her.